Midde er Christians fortrolige - ægtefælle og bedste ven. Kontakten til hende er afgørende, hun og hjemmet er hurtigt blevet hans mening med tilværelsen. "Jeg vil så gerne tænke på dig og alt derhjemme" skrev han i brevet fra den 25. september. Der er op- og nedture, men hun er livlinen, der er med til at bibeholde optimismen og troen på en fremtid: "Som du ser, har vi Lykken med os igen." I slutningen af samme brev skriver han: "Nu tror jeg virkelig, at vi er over det værste og giver derfor godt Håb om Gensyn. Jeg tænker tit på at have dit Billede, lad Dig fotografere, når Du får Lejlighed."

Som mange af sine kammerater tænker Christian også i mulige "scenarier": "Heldigt var det, om man kunne slippe med et lille Sår." Intet i brevene tyder på tanker om "selvskade" eller desertering - Gud og skæbne er holdepunkter, og han deler troen med Midde: "Søg kun hjælp hos Gud, når det synes mest tungt, det gør jeg også, som aldrig før så hjælpeløs som nu." Fortroligt - enkelt og smukt.

Bekymringen, som han vender til kritik, findes et andet sted i brevet: "At det gik dårligt i går ligger i den dårlige Førelse. Vi har kun en 20-årig Feldwebel til Fører. Vor Oberleutnant har forstuvet Foden – i rette Tid –"

I et brev fra ugen efter - 8. oktober uddybes kritikken:

"Vi har ingen Officerer mere og ingen Feldwebel,
En Underofficer fører Kompagniet.
I dag har vi været fri igen, det var i går Aftes,
vi gik frem, vi gik - vi løb ikke en gang
i den forfærdelige Gevehrild.
De skød på os fra Siden, jeg arbejdede for Livet
for at komme under Jorden, det lykkedes jo også for mig,
men kort efter blev én meget hårdt såret.
Ham bar vi tilbage, da det blev mørkt.
Månen var ved at komme frem,
så træffer de jo ikke så bestemt.
Vi var gået for langt frem, havde ingen
Forbindelse til venstre.
Vi har måttet lide så hårdt under dårlig Førelse,
Det må da nu endelig høre op,
ellers kommer der da snart ingen tilbage til Slesvig."

Christian indleder samme brev således:

"Igen kan jeg meddele Dig, at jeg er kommen
lykkelig over en forfærdelig Dag.
Fjerde Kompagni havde store Tab,
Nu er vi kun nogle og Fyrretyve tilbage af
halv tredje hundrede (250), hvad kan det blive til Kære."

Breve fra fronten var underlagt censur. den var åbenbart ikke altid lige effektiv!