Der skal afleveres...

At få beslaglagt dele af sin produktion - eller - at yde ofre for fædrelandet

Det kommer an på synsvinklen!

I 1918 udspiller der sig - mindst 3 gange - en bestemt hændelse på Toftegård: De tyske myndigheder foretager en optælling af mængden af korn på lager. Derefter modtager gården en besked om, hvor meget der skal afleveres til den tyske stat. Det er en form for beskatning, der har til formål at kunne forsyne hæren med levnedsmidler. I Lommebogen står der i februar, maj og december: "Gemt korn væk - Revision i vente". Det står ikke helt klart, hvordan det foregår i detaljer, men det er antageligt sådan, at processen begynder med en optælling foretaget af ”Gemeinde Vorsteher Terkelsen” og afsluttes med en revision foretaget af gendarmen. Revisionen er i princippet uanmeldt, men alle kender nogenlunde tidspunktet. Nogen på gården gemmer så et antal sække væk på udvalgte steder. Efter revisionen afleveres så en af myndigheden fastsat mængde korn - i Toftegårds tilfælde til Firmaet Storke på havnen i Augustenborg. Her får man så en kvittering. Se "Ablieferungsschein" (1000 kg Byg) øverst til højre. Aflevering af kreaturer og svin foregår efter samme system. Der er af gode grunde ikke angivet en indtægt i kassebogen! Den modsatte vej kan gårdene godt - mod betaling - få deres beslaglagte korn tilbage. Midde køber 180 kg havre for 77,40 Mark - se bilag nederst på siden.

Den 1. september 1917 kommer gendarmen også forbi - nævnt i lommebogen:

Inden gendarmen kommer er der kørt 300 pund til møllen - en tilfældighed eller for at få revisionen til at passe!

Martin N. Hansen fortæller i digtet om Sørens Mølle at "Folk list te e Møll i Smugg". Møllen lå i Asserballeskov tæt ved det sted, hvor Martin havde været i snedkerlære, og det var her familien på Toftegård fik malet den største del af deres korn. Vi må antage, at gendarmen ikke har "revideret" på Møllen og hjemme hos Midde på samme dag.

Susanne Hymøller læser 5. strofe af "Sørens Møll"

På den ene side må det være svært at aflevere sin produktion – på den anden side har Midde faktisk noget at aflevere! I 1918 og 1919 er mangelsituationen udtalt i hele Tyskland. Mange steder er der reel hungersnød – tynd kålrabi-suppe er dagens ret – hver dag! I et brev fra marts 1919 skriver Midde til Christian: ”Godt vi bor på landet, der er Nød i de store Byer” Der er stadig røget flæsk og smør i de pakker, Midde sender ned til den franske krigsfangelejr, som Christian opholder sig i på nævnte tidspunkt. Dog bliver en del af pakkerne væk på vejen.