"Russeren" - meget mere ven end fjende

Der var et stort antal russiske krigsfanger på Als.

Der var også én på Toftegård - og han hed nok "Sergei" og ikke Serge!

Billedet fra  Kapitel 24 - Russiske krigsfanger, Tuemosegård, Asserballe - vidner om antallet. Vi ved ikke, om russerne på billedet var placeret på gårde både i Asserballe og i Asserballeskov.

20 fanger, det passer meget godt med én russer på hver af de større gårde på de to lokaliteter. Der findes ikke en fortegnelse over, hvem der var hvor. Det var sjældent, at der var mere end én russer på en gård. Egentlig ønskede de tyske myndigheder, at kontakt mellem fanger skulle begrænses mest muligt, men det gav jo ingen mening i det virkelige liv. I Asserballeskov sov russerne i "Barakken". Den lå i nærheden af kroen, hvor gendarmerne holdt til. Midde fortæller i lommebogen at hun "var ved russerne med brændsel og sengetøj". Man kan låne sin russer ud! Sergei arbejder af og til hos naboen, og det får man typisk 1 Mark for. Når man har naboens russer, får han drikkepenge - det fortæller man ikke gendarmen. Efterhånden som russeren bliver integreret, bliver han behandlet på linje med gårdens øvrige tjenestefolk. Det er forbudt, at lade sig fotografere sammen med sine krigsfanger - forbuddet bliver ofte overtrådt.

På billedet herunder ses fra venstre:Christen (Middes lillebror), Midde, Anna Andersen (pige i huset) og Sergei.

 Midde og Christians datter Astrid har fortalt, at Sergei sad med ved middagsbordet og "var inde" - inden han skulle over i "Barakken" og sove. Sergei fik gaver til sin fødselsdag og der blev ekstra indkøbt øl til lejligheden - det fortalte man slet ikke gendarmen! Uddrag fra lommebogen oktober 1917:

Der er god grund til at påskønne Sergei. Han pløjer, harver, river, ringler, tromler, dræner, høster, tærsker på gården og hos naboer, saver træ, hakker stikker, kløver sten, kløver træ, kører til mølle, pudser seletøj, henter og bringer gæster og så videre. Der var ingen tolk, men nogen har vist Sergei hvordan - og så gjorde han det. Vi kender ikke kvaliteten af hans arbejde, men det går godt med produktionen. Der er ingen forkarl mere, men ved naboers og Sergeis hjælp, så går det. Til sin fødselsdag - også 1917 - får han en urkæde.

I løbet af det efterfølgende år: Vest, bukser, træskostøvler, handsker og "fine" støvler (20 Mark). Handskerne får han sammen med cigaretter en af dagene før jul 1918, men tankerne er nok hjemme i Rusland: Natten mellem den 29. og 30. december stikker han af. Forholdene i Rusland er kaotiske, russiske breve og aviser er formentlig ikke nået til Asserballeskov. Revolutionen er i gang - og Sergei kender kun forholdene fra de historier, der verserer mellem de tilbageblevne krigsfanger. Midde har Christian siddende i nogenlunde god behold nede i Frankrig, men hvem har Sergei?

Og så går Midde over i "Barakken" og henter sengetøj - sysler lidt, slagter en gris, går i kirke klokken 4 og tager træsko med hjem.

Den 13. januar 1919 skriver hun til Christian, at Sergei er "weggelaufen"

Hvis det er lykkedes for Sergei at komme til Danmark, er han måske kommet med til Rusland ombord på et skib, der afgik fra Assens med 500 flygtede krigsfanger - april 1919. Det samme kan være tilfældet for to andre russere, der flygtede over Lillebælt i 1918. I 1989 fortalte Astrid og Asmus - datter af og svigersøn til Midde og Christian - at "nogle russere i en skov nedenfor Toftegård under første verdenskrig havde bygget en båd, og at båden efterfølgende var blevet brugt til en flugt til Fyn". 30 år efter fandt vi ud af, at den pågældende skov havde ligget på Toftegårds jord, og at Museet på Sønderborg Slot stadig havde resterne af båden liggende i depot. I museets arkivalier er der et billede med vedhæftet tekst:

 Båd " flettet af tre russiske krigsfanger" (Buchenkernkomando - Sjellerupskov) og benyttet til flugt til Bøjden 1918. Båden er flettet af grene, sammenbundne med maskingarn, og udrustet med øsespand, to årer, og omspændt med en presenning stjålet hos en landmand i Asserballeskov (JR) (Museum Sønderjylland) (Foto: Sønderborg Slot. Bruges efter aftale med museet)

En buchenkernkomando er et arbejdshold, der samler bog (bøgetræets frø) i skoven. Midde samler også bog den 27. oktober 1918 - Hun sælger for øvrigt også hestekastanjer. Når det kunne bruges, skulle det jo ikke gå til spilde!

Pudsigt nok omtales "maskingarn" både i Christians breve og i Middes lommebog i efteråret 1918. Midde nævner dog ikke noget om en stjålet pressenning. Én af de 3 russere omkommer.