Christian var altså med ved Verdun. Brevene fra 7. og 8. september er et tilbageblik, hvor han fortæller om kampene, hvordan han blev såret og ankomsten til lazarettet 300 kilometer fra fronten.
"Pforzheim d. 7/9 16
Kære Midde! Jeg vil forsøge i dag at skrive et længere Brev. Armen gør ikke ondt, men ved at skrive, er den alligevel lidt spændt. Blev forbunden både i dag og i går. Der er nu et Rør igennem, Den udskylles derigennem, trykker også lidt ud, Ingen videre Smerter. Såret er på langs, 4 cm Åbning."
Som han skrev 30/9 1914 - to år tidligere - "Heldigt, om man kunne få sig et lille sår"
"Den 17. gik vi jo i Stilling fra Kaplageret, over Høje dybt ned i Dalen igen, så op og ned flere Gange svært havde vi at slæbe med, vi havde oftere Hvil. Før vi gik blev der Snaps uddelt, snart en halv Liter hver, der var flere fulde, Én kom slet ikke ud af Lageret, en anden slog Kolben af Gevehret og blev derfor sendt efter et andet. Vi kom omsider til Ornes-slugten – efter Navnet på Byen, der ligger ved den. Balloner var oppe. Vejret var klart, Så vi blev beobagtet af Fjenden, Så Skydningen tog stadig til. Omsider nåede vi Brüll-slugten. Artilleriet skød tæt, mens vi løb ned ad Skråningen."
Hændelserne finder sted i området mellem landsbyerne Ornes og Fleury. Fortet Douaumont, som blev erobret af tyskerne 25. februar, ligger imellem de to steder. Kampene raser i et stort område, men 1. tyske linje må sidst i august ligge lige syd for Fleury (se kortet ovenfor). Sidste del af brevet dækker datoerne 17. - 24. aug. 1916
"Til Middag kom de første afsted med Mad til Douaumont. Maden blev båret i store Spande, nogle som Mejerispande til to. Andre til at bære på Ryggen til én. Vi – med en Gefr. til Fører - blev sendt afsted om Aftenen. Jeg havde en stor Plade at bære sammen med en anden. Da vi omtrent havde nået Fortet blev vi beskudt med Gasgranater tæt og rundt om os. 2 til sidst 3 tromlede vi os ned i et Granathul af de store 2 – 3 meter dybe, fik Gasmasken på i en kort Tid. Gassen drog lidt væk. I den friske Luft trækker den jo hurtigt bort især på Bjerget. Vi skyndte os til Indgangen til Fortet, her var også Gas. Ja helt ind i Gangene i Jorden var der en forfærdelig Luft. Vi svedte helt forfærdeligt efter at have afleveret Sagerne til en Leutn. Vi blev nogle Timer i Casematterne, hvælvede Rum, hvor Dragerne til Fronten lå om Dagen. Omkring kl. 4 gik vi derfra. Fra Udgangen forfejlede vi Stien i Mørket, og nu gik det videre i det uvisse. Kl. 8 omtrent fandt vi Brüll-slugten igen. Så sov vi lidt om Formiddagen. På et Tidspunkt slog en Granat ned ved et Træ ved Dækningen. Så skulle vi afsted med Maden igen til Douaumont – et vældig Slæb – 2 meter på en Stang med en 120 pund Spand. Vi svedte til vi blev gennemvåde. Både Tyngden og Angsten for at komme godt fra det tvang Sveden til at flyde."
|
Facts om Slaget ved Verdun:
- 21.marts - 18. december 1916
- 650.000 døde
- Tysk offensiv: februar - juli
- Franske modangreb: juli - december
- Et forsøg på at bryde "stillingskrigen"
Slaget ved Verdun kaldes - sammen med slaget ved Somme - for "opslidningsslag". Den tyske general Falkenhayn ønskede at bryde den fastlåste situation på Vestfronten. Han ville angribe et sted, som han vidste, at franskmændene ville forsvare "med alle midler". det blev Verdun. Planen var så at "lade fjenden forbløde" ved stadig brug af artilleriet. Virkeligheden blev anderledes. Tyskernes tab blev næsten lige så store som franskmændenes: Fra 21. februar til slutningen af marts havde tyskerne 81.600 døde og savnede, mens de franske tab var på 89.000. Ved årets slutning havde en tysk fremrykning på nogle få kilometer resulteret i et samlet tab på næsten 1 million mand.
----------------------------------------------------------------------------
Næste dag (19. aug.) tilbage til "lageret" igen. Nu melder Christian sig til en forsyningsenhed, der skal erstatte en "Trägerkomando" stationeret i Fort Douaumont. Derfra skal gruppen bringe forsyninger ud i første linje.
"Vi var 6 Mand der skulle til Douaumont som Ersatz for Tragerkommandoet og vi skulle så bringe ting til Fronten.
Den første Nat havde de ikke fundet dem fra 4. Kompagni, vi skulle bringe Håndgranater, Kaffe, Brædder og Sandsække til. Først kl. 10 gik vi. Vi fulgte en Sti halvvejs. Lige forbi Bahndammen blev Artilleriilden større – vi lå vel en Times Tid alle 17 i et Granathul. Skydningen blev mindre og vi gik videre, men nu blev det farligere. Lyskuglerne gik op, den ene efter den anden, så skal vi jo ligge stille, da maskingevehrene stadig skød. Den sidste Time måtte vi kravle fra det ene til det andet Granathul. Vi kom ind i Stillingen kl. 1.30. Her begyndte en Håndgranatkamp, ingen ordentlige Grave havde de. Det var lige foran Byen Fleury. Jeg lå i en lille Dækning med én til. Vi arbejdede os videre til venstre og fandt omsider 4. Kompagni, hvor vi afleverede Sagerne. Vi kom forbi en hårdt såret – 2 i Benet og en gennem Hånden. Han bad så mindelig om at tage ham med, bød os 100 Mark. Da jeg og en til ville gå tilbage, stødte vi på ham igen, han lå i en Skyttegrav. Hos ham lå 2-3 døde og en hårdt såret. Han havde Feber og talte i Vildelse – han fik noget at drikke. Vi tog så den Anden med – kunne ikke få det over os at lade ham ligge. Men det var et svært Arbejde for 2 Mand fra det ene Granathul til det andet. Kunde ikke finde Stien. Med Dagen kom Redningen – Tågen – vi fandt Stien og senere Bahndammen. Her kunne han blive hos en Saniteter i en Dækning. Vi var også helt udmattede, forfærdelig træt var jeg, men glad fordi vi havde gjort en god Gerning."
"Den sidste Nat var det så, at jeg blev såret lige før Bahndammen. Jeg løb straks tilbage, blev forbunden i Fortet hvorved også Splitteren blev udskåret. Om Morgenen gik vi derfra til Bahnen – en Times Gang. Om Eftermiddagen var jeg allerede i Montmedy. Smør mangler jeg – tørt Brød giver det. Kærlig Hilsen fra Din egen Christian Jeg har det ellers godt. Tilfreds – ingen Smerter – mere i morgen"
Næsten som en film: Helten har gennemlevet en masse strabadser og smiler nu glad og tilfreds. Dette efterfølges af en smart replik: "Smør mangler jeg - tørt Brød giver det".
Christian elsker at skrive til Midde!
|