Midde - og mange andre med hende - får ny status umiddelbart efter at ægtemanden er draget i krig. Kvinderne har jo selvsagt ikke bedt om dette, men "nøden tvinger dem". Nogle steder i Europa går samfundet i stå. Fastlåste kønsroller og traditioner bevirker, at "kvinderne ikke bare kan tage over" - men det er ikke billedet i Sønderjylland. I løbet af krigens første år ændres "ledelsesmønsteret": I begyndelsen fortæller Christian "hvordan det skal være", senere "vil han gerne vide, hvordan det går". Han er kun sjældent på orlov, og det er svært at følge med i detaljerne. På Toftegård bliver mønsteret: Midde leder og fordeler arbejdet, hun bruger Christian som rådgiver, hun udnytter familiens kompetencer - erfaringer og arbejdskraft. De låner penge og betaler renter til hinanden: Noteret på de bagerste sider i lommebøgerne. Der opstår et arbejdsfællesskab mellem naboer med udveksling af alt: Avl, besætning og arbejde. Det er hårdt og slidsomt, men det lykkes. Driften holdes i gang gennem alle 5 år, selv om vilkårene bliver stadig sværere. der skal afleveres både dyr og korn til de tyske myndigheder, men der er stadig overskud til at sende pakker med madvarer til fronten. Særligt i de tyske byer er der i krigens sidste år mangel og nød - dette indtræffer ikke hjemme hos Midde.

De forhold, der kræver flere års erfaring, er dog stadig Christians domæne - eksempelvis planer for såning og gødskning. I et brev fra 1917 fylder Christians plan for udkørsel af kunst- og naturgødning en tætskrevet a-4-side. Han har jo også været på landbrugsskole. Vi havde hørt at "Vogt styrede gården nede fra Vestfronten", sandt nok, men ikke så simpelt som så.

Tilbage i vikingetiden har vi spor af samme mønster: Jo længere mændenes togter varede, jo mere overtog kvinderne agerbruget. Han var leder af "det derude", hun var leder af "det derhjemme". Når vikingen så var blevet for gammel til togter og gik i land, så opstod "kønnenes kamp". I mange tilfælde blev nøglen til hjemmet formentlig hængende i mors bælte. Midde har en lige linje tilbage til vikingerne.

Eksempel fra Lommebogen - Dagbog og Kassebog uge 43, 1915 - herunder