I brevet fra den 14. januar 1915 fortæller Christian om dagen, hvor han pådrager sig sit første sår: 

Første halvdel af brevet oplæst af Peter Sandholdt:

Kære Midde!

"Igår aftes kom så Ib Thomsen
med den første transport. Mit sår
skal ikke efterses før i morgen, vi
stå og vente i Lazarettet til Kl. 12
så først kom jeg for og blev så her.
Jeg håber Du har fået mit Kort fra
i går. Såret er fra midten af Skulderen
ind efter halsen, gået ind
for og ud bag 2 cm omtrent
under Huden. Det smerter kun
meget lidt og hindrer mig ikke
at røre Hovedet og Armen.
Jeg fik det da vi stormede en Sk
grav jeg løb straks tilbage jeg fik
ligesom et Slag i Skulderen, det
bløder slet ikke. Da jeg løb
tilbage tænkte jeg snart det var
for lidt at løbe tilbage med.
Jeg håber jeg bliver fri for at bære
Tornyster foreløbig. Håbet om
at komme hjem i lazarettet
er næsten borte. Det værste bliver
jo også når vi skal afsted
igen. Kl 10 Aften da vi endnu
var i Hulen (den 11.) kom der jo
Ordre til at vi skulle lade
vort Gepäck blive og afmarchere
med Stormgepäck til
en anden Hule hvor vi lå til
Kl 5 om morgenen gik langs
Skråningen af en Skov og så
højre op til Vejen hvor der
var begyndt på Dækningshuller
dem lavede vi bedre tilrette.
Den franske Løbegrav var kun
30 skridt foran os. Henad Kl 10
stormede vi den tog nogle
Fanger men måtte gå tilbage
igen for Artilleriet skydning.
Hen på Eftermiddagen tog vi
den igen og Kl 6 stormede
vi den næste da kom jeg
kun lige foran indhegningen
hvor jeg fik Såret der tages
der flere hundreder Alpe-
jægere tilfange som kom
med mig tilbage en af
dem har nok sendt mig
Blyet. Kl 8½ Aften gik vi fra
Hulen. Hvor Korporal Lassen
var også med, han har et
lille Sår på Rykken. …. Køkenet
i en lille by bag ved hvor vi
spiste Mad. Brød havde jeg
haft et stykke med. Derfra
ville vi så tilbage til Hulen
efter hvor Tornystre vi gik til Kl 2
gik så i Kvarter i Byen Marival
derfra om morgenen igen til
Slottet blev forbunden der igen
traf her Ib Thomsen og lå
….. ….. stinkende
Hestestald derfra igen i Auto
hertil Chauny, og nu her
i Kirken glad og tilfreds
og fri for Fronten for en
Tid bare det ikke går alt
for hurtigt. Jeg håber ikke
der er bleven meget Ophold
i mine Breve så du er bl.
urolig for mig. Brevpapir
har jeg nu ikke mere og
Post fra Dig får jeg nok
heller ikke foreløbig bare Du
ved kære at jeg har det godt
det er mig nok. Kærlig Hilsen Christian"

Kresten Andresen fra Sundeved var også i RIR86. I Krestens Breve - udgivet af hans mor efter krigen - beskriver han samme del af slaget som som Christian. Kresten medtager dog langt flere barske detaljer. Christian beskrev virkeligheden for Midde - dog langt mere skånsomt end Kresten. Kresten Andresen omkom på Vestfronten i august 1916. Link til Krestens brev HER

Kort fra Vestfronten herunder. Christian bliver såret ved Soissons - pilen til venstre. Efter en periode på lazaret kommer han til infanteri-regiment 144 ved Varennes-en-Argonne - pilen til højre.

I lommebogen skriver Midde om nyheden fra fronten: 20. og 21. januar 1915.