"Hunger og Kulde"
Christian er krigsfange fra november 1918 til juni 1919.
"Mange bukker under - godt at jeg har Sundheden", skriver han i et brev marts 1919.
Det er som om at overgangen fra krig til fangenskab er "fra slemt til værre", men det er svært at danne sig et klart overblik over perioden. Både Midde og Christian skriver så ofte, som de har gjort før våbenstilstanden, men mange breve går tabt. Der kan være mange grunde: De krigsførende landes postvæsner fungerer ikke som før. Krigsfanger har lav prioritet. Breve bliver tilbageholdt af censuren. Før var et brev typisk 6 dage undervejs, nu kan der godt gå en måned. Pakker forsvinder på vejen, så Christian er glad, når han endelig får noget. Flæsk er dog et problem - det er fordærvet inden det når frem.
I brevsamlingen er der
- de hvide "Prisoner of War"-breve (P.o.W.)
- et hæfte skrevet af én eller flere gange - måske i Southampton under et 3-dages ophold der
- enkelte af Middes breve og postkort - hendes breve fra før 1919 er ikke gemt
Middes breve er i fin stand, men Christians breve fra perioden er næsten ulæselige. Derfor er kun brudstykker medtaget her. Han må være på vej til den første fangelejr.
"vi kom med 40 Mand i Vognen – intet Mad kun to Mand til et Bæger Regnvand "
"den 9. om Formiddagen en god Dækkel Middagsmad – herefter til d. 20 nov. stadig meget nedtrykt af Hunger og Kuld"
Lejren består åbenbart af telte:
"nu kom der en Tid, hvor Forplejningen var bedre. Det regnede meget, og der var intet Gulv i Teltet"
Fra februar 1919:
"d. 4/2 19
Men med Fredens Undertegning har det vel lange Udsigter.
Tiden går jo endda rask, trods mange Mangler,
Og Solen stiger højere med hver Dag.
En Gang – måske inden ret længe –
vil jeg se den stige op ad Havet
14.2 19
Jeg er jo stadig i Uvished om Dig, Din Sundhed
Og Forholdene hjemme, jeg håber, Du har det godt,
Har Christen hos Dig endnu, og alt er vel.
Kærlig Hilsen til Dig, Christen og alle Bekendterne.
21.2 19
Vi havde jo håbet på Forfreden,
men nu fortælles det, at Wilson kommer igen,
det kan måske blive Sommer inden vi kommer.
Jeg håber Du har afsendt både Penge og Pakker,
det mangles så meget.
Sundheden er god."
Christian er kommet til lejren ved Le Havre. Han ved at denne lejr er adgangen til Feltham i England, og han ved, at forholdene dér er meget bedre.
Fra 21. marts:
"Pengene er ikke kommet endnu.
Jeg tjener jo nu lidt – 2½ Fr. om Ugen
Ved Bahnarbejde. Godt jeg har Sundheden.
Der er mange, der bukker under i Løbet.
Bare vi snart fik Freden undertegnet,
Ellers kommer jeg ikke hjem til Kastanjerne blomstrer."
Kastanjetræerne hjemme på Toftegård vender han ofte tilbage til. Også i brev fra 7. maj (Citatet øverst til højre):
Christian måtte vente med at se kastanjerne blomstre til 1920. Nu - 100 år senere - blomstrer træerne stadigvæk midt i maj.
Middes breve er bedre bevaret - hun har fået at vide, at hun skal skrive på tysk - midt i brev fra 13. januar slår hun over i dansk:
"Asserballeskov den 13/1 19
Mein lieber Christian!
Habe Heute Deinen Brief mit grosser Freude erhalten.
Eben 4 Wochen unterwegs.
Alles steht ganz gut zu Hause.
Ja, Serge ist weggelaufen, nun haben wir einen
das zurück vom Militær gekommen ist, der Nikolai,
der bei P. Blads gewesen ist,
er ist 18½ Jahr.
Christen hat sich jetzt verlobt und nun ist er diese Monat
auf ”Vinding”, und Otto ist da,
wie du gewesen bist.
Die spanische Krakkheit komt heufig vor
hier in der Gegend.
Ich habe die jetzte Woche im Bett gelegen,
aber nun ist es viel besser.
Das Mädchen ist auch etwas krank, aber
doch nicht liegend wir bleiben beim Ofen,
wir haben ja blos die Kühe zu passen und Essen kochen.
Kløj hugger Hegn,
Det mellem Kløj Bladts og os langs med Skoven."
Hun nævner Nikolai, den nye russer - den spanske syge, der slog millioner ihjel i Europa - men fortæller også at hun og pigen klarer det. Endnu "nyforelsket" - kan man se i slutningen af brevet:
"Å Kære, hvor er det godt, at der er Håb om Gensyn,
det var en skrækkelig Ventetid inden Kortet kom,
men Gudskelov, at du er sund,
og Gud unde os den Nåde at leve sammen i mange År.
Nu skal jeg have Adressen sendt til Din Far, for han venter.
Skriv om jeg må skrive dansk, for det andet, det duer jeg ikke til.
Venter snart Brev fra Dig igen Kære.
En kærlig Hilsen og Kys fra Din egen Midde.
Lev vel og snarligt gensyn."
Onsdag den 5. februar 1919 får Midde uventet besøg om aftenen, men hun er faktisk slet ikke hjemme. Hun skriver et postkort til Christian:
"Asserballeskov den 6/2 1919
Kære Christian!
Det er nu snart en Måned siden, jeg har fået Brev,
så jeg er ved at blive urolig for Dig.
N. Thomsens kone har heller ingen Breve fået.
Ja, ventetiden er lang,
men jeg håber jo at Gud holder
sin beskærmende Hånd over Dig.
I går Aftes var vi til Bibellæsning i Skolen,
det var et skønt månelyst vejr med Frost,
og der ligger lidt Sne.
Vi kom hjem kl. 9, og tænk, da har der været Indbrudstyve.
Gået igennem et Vindue,
taget nogle Madvarer i Spisekammeret,
og er måske blevet forstyrret ved vort komme,
og er løben ud af Bagdøren. I vor Angst løb vi over til Kløj Bladts,
og han gik med os at se Huset igennem, inden vi turde gå i Seng.
Skade, at jeg ikke havde Dig til at passe på mig.
De har taget en Brødkniv og ½ Brød, ½ Kage, en Pølse
og et par frikadeller og en Tærte.
Jeg drømte, at Du kunde komme om 14 Dage, men det passer jo nok ikke.
Nu går der kun et Tog til Sønderborg,
så al trafik er snart standset.
Det blæser meget i dag og fryser,
så vi har svært ved at holde Vandværket.
Tænk Dig, Kløj Leimand er blevet forlovet
med en Bondedatter fra Avernakø.
Frost er på Vallekilde, jeg havde Brev fra ham til Jul.
Jeg venter AnMai i Besøg.
En kærlig Hilsen og snarlig godt Gensyn
Fra Din egen Midde
Lev vel Kære til vi ses igen"
Susanne Hymøller læser den læselige del af postkortet: