Om middeogchristian.dk:
Midde og Christian Vogt var to mennesker, der engang boede i Asserballeskov på Als. Dette er en fortælling om en periode i deres liv.
Jeg hedder Mogens Johansen og bor på den gård, hvor de to boede fra 1913 og frem til deres død midt i 60erne, og det er mig, der har bearbejdet de breve, billeder og lommebøger, som de har efterladt.
1. verdenskrig er omdrejningspunktet for indholdet: Christian blev indkaldt til den tyske hær i august 1914, og han skrev 632 breve hjem fra Vestfronten og fra det efterfølgende fangenskab: 4 år og 3 måneder i krig og 7 måneder i fransk og engelsk fangenskab.
Midde skrev dagbog i de 5 år, Christian var væk: "Lommebog for nordslesvigske Landmænd" for årene 1914, 1915, 1916, 1917, 1918 og 1919.
Indholdet omhandler primært det første år af krigen: august 1914 - juli 1915, en periode i 1916 samt krigens sidste halve år fra sommeren 1918 til våbenstilstanden i november 1918 samt Christians tid i fangenskab - vinteren og foråret 1919.
Fortællingen er i princippet kronologisk - begynder i august 1914 og slutter i juli 1919 - men kapitlerne skal ikke nødvendigvis læses i rækkefølge.
Læsningen af de mange breve og lommebogssider blev udgangspunkt for de efterfølgende kapitler.
"Klik ind" på kapitlerne herunder.
Hvis du har kommentarer til kapitlerne kan du kontakte mig på: